Genopslag: barselsvikariat for terapeut

Søges hurtigst muligt: psykoterapeut eller psykolog til vikariat. På Hjulsøgård UNG bor udsatte unge fra 14 år, som kæmper med misbrugsproblemer, kriminalitet og omsorgssvigt. Med kort frist søger vi en barselsvikar for vores psykoterapeut. Den vikar, vi havde ansat, fik et andet tilbud, hun ikke kunne sige nej til.

Din baggrund
Jobbet kræver en psykoterapeutisk baggrund. Det kan også være, at du er forholdsvis nyuddannet psykolog. Der er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med udsatte unge, men det vigtigste er, at du er en dygtig terapeut, der har lyst til at engagere dig i målgruppen.

Dine opgaver 
Din primære opgave er at varetage samtaler med de unge - både individuel terapi 1:1 og de gruppeterapier, som foregår to dage om ugen. Det terapeutiske arbejde løfter du i samarbejde med vores psykolog, hvor du vil få opbakning og supervision. Du skal primært arbejde i dagtimerne, men der kan af og til blive tale om aften-, natte-, eller weekendvagter som afløser.

Varighed
Vikariatet løber over et lille år med tiltrædelse hurtigst muligt.

Om dig:

  • Du er uddannet psykoterapeut eller psykolog
  • Du har lyst til at arbejde med unge, der har det meget svært
  • Du er fleksibel, psykisk robust, empatisk og rummelig

Anerkendende tilgang
Vores elever har en tung baggrund. Derfor er det vigtigt, at du er motiverende og anerkendende i din personlige kontakt og samtidig kan sætte grænser. Kan du se dig selv i det, er der mulighed for at blive en vigtig del af et specialiseret team, som brænder for at gøre en forskel. Du får en flok gode kolleger og kommer til at arbejde med en udfordrende og alligevel flytbar målgruppe. 

Om Hjulsøgård UNG
Hjulsøgård UNG er et opholdssted for unge fra 14 år. Her giver vi unge med misbrugsproblemer, kriminelle problemer, psykiatriske problemstillinger og omsorgssvigt en ny start. Behandlingen lægger vægt på en struktureret hverdag med gruppeterapi, individuel terapi, uddannelse/praktik/værksteder, sport, familieinddragelse og praktiske gøremål. Vi er drevet af Hjulsøgård Døgnbehandlingsfond, en nonprofit organisation, hvis formål er at hjælpe mennesker med misbrugsrelaterede problemer.

Vil du vide mere?
Ring til leder af UNG, Anders Valentin Jensen med det samme: 5148 6648. 
Ansøgningen og cv sendes på e-mail til Anders Valentin Jensen: 
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Ansøgningsfrist: mandag d. 15. februar 2021.
 

Hjulsøgård ung udafmisbrug

Følg os på Facebook

Små og store ting fra vores hverdag. Se, hvad vi har gang i på Face.