Hjælp til unge med stofmisbrug - også under corona

Unge kan få hjælp til at kvitte stofmisbrug – også under 2021 coronanedlukning

Før jul kom der igen stramninger og nye retningslinjer fra regeringen på grund af et kraftigt stigende antal smittede med coronavirus. Fra tidligere i corona-krisen ved vi, at mange unge fra ca. 14 år og deres pårørende ikke klar over, at det stadigvæk er muligt at komme i misbrugsbehandling. De tror fejlagtigt, at de kommunale tilbud og opholdssteder med døgnbehandling er lukket eller begrænset i deres tilbud. Men det er ikke tilfældet, overhovedet. Der er stadig hjælp at få. 

 Få professionel hjælp at komme ud af stofmisbrug i tide
Konstitueret leder af Hjulsøgård UNG, Anders Jensen siger:

– Jeg er bekymret. Vi ved, at jo før man får professionel hjælp til et problematisk forbrug af euforiserende stoffer og rusmidler, jo bedre. Det gælder især for de helt unge fra 14 år, som Hjulsøgård UNG har i døgnbehandling. Udsatte unge har ikke ligefrem fået det nemmere under corona-tiden, hvor en del oplever forstærket angst, ensomhed og depression og derfor selvmedicinerer sig selv med alkohol og stoffer.

 

Vent ikke for længe
Han understreger, at det stadigvæk er muligt for de unge at komme i misbrugsbehandling og få hjælp til at kvitte stoffer og alkohol.

– Min frygt er, at vi kommer til at se mange flere unge med diagnoser og misbrugsproblemer efter krisen, også hos nogle af dem, som vi ikke havde forestillet os. Derfor er det ekstremt vigtigt at søge hjælp til at komme ud af misbruget af hash, alkohol, MDMA eller andre rusmidler i tide. Ring til din egen kommune eller ring til os, så hjælper vi dig videre. Jo længere tid, man er i et misbrug, jo sværere er det at komme ud af det.

Alle har en sagsbehandler
Anders Jensen understreger, at han taler med mange forældre og unge, der ikke er klar over, at de har ret til at få hjælp via deres kommune. Her drejer det sig om at ringe til kommunen og bede om at komme til at tale med den sagsbehandler, der er tilknyttet den udsatte person. 

– Alle danskere har en sagsbehandler i det kommunale via deres CPR-nummer, og din sagsbehandler skal hjælpe dig med at få den rette behandlig. Det er der mange, der ikke ved, og derfor er de ikke bevidste om, at man er berettiget til at få hjælp fra det offentlige. - Også når det drejer sig om misbrugsproblematikker, kriminalitet og problemer med rusmidler. 

Vil du vide mere om, hvordan vi hjælper unge med at komme ud af stofmisbrug og kriminalitet?

Ring eller skriv til Anders Jensen: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Direkte tlf.: 5148 6648

VIDSTE DU:
Hjulsøgård UNG drives af Hjulsøgård Døgnbehandlingsfond, der er en nonprofitorganisation med + 40 års erfaring med misbrugsbehandling til voksne og unge. 

 

Følg os på Facebook

Små og store ting fra vores hverdag. Se, hvad vi har gang i på Face.