Interview: 40 års erfaring bag UNG

Hvad er baggrunden for behandlingen på UNG? Vi har interviewet en af initiativtagerene til stedet, Frands Kristensen. Han fortæller, hvordan den nuværende døgnbehandling udspringer af et pionerarbejde med socialt udsatte. Det hele begyndte for mere end 40 år siden…  

I 1975 blev Frands Kristensen uddannet socialrådgiver i Esbjerg og begyndte at arbejde for Ribe Amt med utilpassede unge. Sideløbende tog han og hans daværende kone, Anne, unge i familiepleje i deres hjem, gården Hjulsøgård ved Henne Strand nord for Varde. Familieplejen udviklede sig gennem nogle år til at handle om behandling af udsatte voksne og misbrugere af alkohol og rusmidler.

– Dengang vidste man generelt ikke ret meget om behandling af stof- og alkoholmisbrug. I tidernes morgen skulle klienterne bare hurtigst muligt i beskæftigelse og have noget arbejde. Det virkede dog ikke altid efter hensigten, og vi så mange tilbagefald. Senere 

tog vi nye metoder i brug for at udvikle og strukturere vores egne principper og forløb, fortæller Frands Kristensen.

Relationer og jeg-struktur
Behandlingen og dagligdagen for de voksne klienter tog form. Den baserede sig på værksteder med fx reparation af biler, psykoterapi enkeltvis og i grupper og personlig udvikling hos både medarbejdere og klienter.

– I 1990´erne uddannede vi mange medarbejdere i familieterapi på Kempler Instituttet, som var i front med familiebehandling dengang. Vi arbejdede intensivt med klienterne i grupper, hvor fokus var på forståelse for egne livsvilkår og at skabe gode, sunde relationer. Der var meget godt i den tilgang, husker Frands Kristensen. 

Frands Kristensen Hjulsøgård UNG

Gestaltterapi inddrages 
Han og de øvrige medarbejdere oplevede dengang, hvordan arbejdet med relationer var med til at skabe både positive forandringer og en ny bevidsthed hos klienterne. De forstod pludselig, hvorfor de agerede, som de gjorde og kunne se bag om deres egen og andres misbrugsadfærd. Søgen efter udvikling førte medarbejderne videre omkring gestaltterapi. 

– Fra sidst i 1980´erne begyndte vi at bruge Jysk Gestaltinstitut, hvor psykolog og afspændingspædagog Niels Hoffmeyer var leder. Her fik vi efteruddannelse og supervision. Alle medarbejdere blev uddannet indenfor psykodynamisk behandling. Vi inddrog psykodynamisk arbejde, årsagen til misbruget og jeg-struktur. Det handlede meget om klienternes følelser og at kunne mærke sig selv, fortæller han. 

Men det intensive arbejde med personlig udvikling var ikke altid lige nemt, hverken for de ansatte eller klienterne.  

– Det kunne jo være benhårdt at se sig selv og mærke de ofte meget voldsomme følelser for klienterne. De fleste af de mennesker, vi havde i behandling, havde været udsat for massive svigt i barndommen og livet igennem. Dengang gik vi som terapeuter nok lidt for hårdt frem i terapier og gruppeterapier, og det har vi lært af, erkender han. 

I 2001 tog ledelsen på Hjulsøgård Voksen sammen med bestyrelsen i Hjulsøgård Døgnbehandlingsfond, som drev stedet, initiativ til at starte en afdeling for unge under 18 år. Der var nemlig adskillige forespørgsler fra landets daværende amter om døgnbehandling målrettet de helt unge med psykiatriske problemstillinger, kriminalitet og misbrug af alkohol og rusmidler. 

– Vi syntes selvfølgelig, at det var en rigtig god idé at få fat i de helt unge hurtigt. Helst inden de for alvor fik smag for de hårde rusmidler og ødelagde sig selv, deres økonomi, relationer til familien og chancen for at få uddannelse, arbejde og et godt voksenliv. 

– Unge over og under 18 skulle være adskilt under behandlingen dengang. Vi startede derfor et sted for målgruppen under 18 i Søvig nogle kilometer fra voksenafdelingen, fortæller Frands Kristensen. Han var overordnet leder for den nye afdeling, Hjulsøgård UNG, hvor han i dag er tilknyttet som konsulent. 

Kognitiv og anerkendende tilgang
Arbejdet med den yngre målgruppe havde mange lighedspunkter men var alligevel markant anderledes end det, som Hjulsøgård Voksen havde årtiers erfaring med. Dagligdagen, det administrative og behandlingsprincipperne skulle tilpasses teenagere og deres specifikke problemstillinger og behov. 

– Vi havde helt ærligt svært ved at motivere de helt unge i begyndelsen. Livet var fyldt med fest og farver, og de havde endnu ikke taget alvorlig skade af misbruget. Vi var klar over, at vi ikke kunne bruge den intensive, psykodynamisk metode, som vi kørte på voksenafdelingen. I stedet valgte vi en mere kognitiv og - frem for alt - anerkendende, motiverende terapeutisk tilgang og her-og-nu-arbejde. Vi brugte tid på at opbygge de unges fysik og kombinerede det med sund kost, miljøterapi, praktiske opgaver som tømrer/snedker, murer, smedearbejde, heste og ridning. 

Familieinddragelse blev meget hurtigt en central del af opholdet på UNG. Fra starten var der, og det er der stadigvæk, et kompromisløst fokus på skolegang og uddannelse. Mange af de unge havde massive huller i deres faglige kundskaber. Fra arbejdet med de voksne klienter vidste ledelsen på UNG, hvor katastrofalt det kan være at mangle en 9. klasses afgangseksamen.

Skolegang i intern skole
– Vi oprettede en intern skole, hvor eleverne blev kørt hen med en bus og fik undervisning med fokus på afgangsprøve i 9. klasse. Senere, da lovgivningen ændrede sig, og vi var flyttet til ejendommen på Frøstrupskovvej, havde vi en lærer ansat som underviste under en hjemmeundervisningsordning. I dag går de skolepligtige elever i skole via en lokal friskole. Mange af dem formår at arbejde sig op fra et meget dårligt fagligt niveau til at tage en 9. klasses eksamen og komme videre i uddannelsessystemet. Det er ekstremt vigtigt. 

Ejendommen ved Varde
Frøstrupskovvej ved Varde blev købt til hjemsted for UNG af Hjulsøgård Døgnbehandlingsfond i 2006. Ejendommen blev i forvejen brugt til døgnbehandling af udsatte unge, så bygningerne var velegnede og af god kvalitet. UNG drives stadigvæk af Hjulsøgård Døgnbehandlingsfond, som afviklede døgnbehandling af voksne for godt ti år siden. 

Fondens bestyrelse har kompetencer til at ansætte og afskedige en leder, som kan ansætte personale. Bestyrelsen har desuden ansvar for at kontrollere økonomi og drift, men den kommer også med ideer og input til ledelsen. Formand for bestyrelsen er Anna Jessen-Klixbull, der tidligere bl.a. har været tilsynsførende for Ribe Amt og har stor erfaring indenfor døgnbehandlingsområdet.

Misbrugsbehandling for Kriminalforsorgen
Hjulsøgård UNG er ikke det eneste projekt, der er udsprunget af det vestjyske pionerarbejde. Søsterfonden, Hjulsøgård Fonden, har i skrivende stund knap 50 ansatte og driver misbrugsbehandling under Kriminalforsorgen i en lang række danske fængsler og arresthuse. Dette arbejde startede i 2003, og ledelse og medarbejdere i de to fonde deler løbende erfaringer, faglige input og viden.

Følg os på Facebook

Små og store ting fra vores hverdag. Se, hvad vi har gang i på Face. 

Hjulsøgård UNG er et socialpædagogisk opholdssted i Jylland | Frøstrupskovvej 81 | 6800 Varde | Tlf.: 7550 1313 | Kontakt | CVR nr. 27341098