HVERDAG OG SKOLE

Ugeskemaet er fyldt ud. Dagene er booket op lige fra vækning 6.30, morgenmad og rengøring til aftenmødet kl. 21.00. Også i weekenderne. Det giver et intensivt og grundigt forløb.

 SKOLE PÅ STEDET

Vi har egen skole med dygtige lærere. Skolen er indrettet i et lokale på gården, og undervisningen er lagt ind i ugeplanen tre hele dage om ugen. Mange af de unge har ikke gået i skole i længere tid og klarer sig dårligt fagligt og socialt. På UNGs interne skole fører vi eleverne op til folkeskolens afgangsprøve og hjælper dem med at få fyldt de huller, der forhindrer dem i at komme videre i uddannelsessystemet. Vi har desuden udslusningselever, som går på ungdomssuddannelser som f.eks. teknisk skole, gymnasiet og VUC.

RIDNING

Hestestalden på stedet og den ugentlige ridetur i Blåbjerg Plantage er et godt supplement til behandlingen. De unge oplever, hvordan kontakten med de store dyr og dét at bevæge sig rundt i den vestjyske natur på hesteryg, giver ro og en ny form for nærvær. Vi rider på islandske heste - altid sammen med en erfaren instruktør.

SPORT

Vi er fysisk aktive. Mountainbike, volleyball, udendørs lege, svømmehal, holdsport og alle mulige andre former for bevægelse er en del af hverdagen. Det er godt for alle at få pulsen op, frigjort endorfiner og rørt musklerne. Det er med til at give en god stemning på stedet og en naturlig træthed, som fører til bedre søvn og øget fysisk og psykisk overskud.

Hjulsøgård UNG | Frøstrupskovvej 81 | 6800 Varde | Tlf.: 7550 1313 | E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. | CVR nr. 27341098