Jul med tradition og svære følelser
Ingen kan være i tvivl om, at julen nærmer sig på UNG. I starten af december har vi forældreweekend, hvor vi pynter, bager, laver dekorationer og spiser æbleskiver. Vi har en bugnende pakkekalender i køkkenet. Vi holder julefrokost med den vildeste pakkeleg, og vi går i åben krig med konfektproduktion i dagene op til jul. Den 23. henter vi juletræ og pynter det. Den 24. bliver vi i alt 15 mennesker (syv elever, tre pædagoger, en søskende og fire forældre) til en traditionel aften med and, flæskesteg, juletræ og alt det, der hører til.
Det er helt vildt hyggeligt. Det er helt vildt svært.